Når en 3 årig har besluttet sig…

Jeg havde selv en dag igår, hvor det hele bare væltede… 🤯

Altså virkelig…

Hvor jeg skældte ud.
Og så skældte jeg lidt mere ud.
Og bagefter sad jeg med den der følelse:
”Det var ikke sådan, jeg ville være mor”

Jeg skulle have min yngste med i ladcyklen,
for at hente de to store fra en legeaftale.
Han havde set lidt skærm inden.
Og han VILLE. IKKE. SLUKKE!

Jeg tror godt, du ved, hvordan det kan se ud,
når en 3-årig har besluttet sig 🙈

Jeg prøvede virkelig.
Alle mine værktøjer.
Min ro og min tålmodighed.

Men tiden gik - og vi skulle afsted ⏰

Så jeg “proppede” ham grædende i ladcyklen,
spændte ham fast,
og cyklede.

Da vi nåede frem, ville min ældste ikke med hjem.

Og jeg kunne mærke det koge indeni igen… 🤯
Den der frustration, der allerede var der.
Presset. Følelsen af afmagt.

Så det væltede ud af mig:
”Det ville være rart, hvis du lige hjalp mig lidt…”
Og det kom selvfølgelig ikke ud særlig pænt 🥺

Så han vendte om og cyklede væk fra os.
Den yngste sad stadig i cyklen.
Og græd.

På et tidspunkt ville han ned på sit løbehjul.
Og jeg tænkte, det måske kunne “gøre ham glad” - men han var jo stadig slet ikke landet efter hans følelsesmæssige reaktion tidligere.

Så han satte tempo på og satte kursen mod en stor vej.
Det eneste jeg kunne gøre, var at dreje ind foran ham,
så han ikke fortsat ud på den store vej.
Så han væltede selvfølgelig… ❤️‍🩹

Der stod en familie i deres indkørsel tæt på.
Og jeg ville bare hjem!
Og efter hvad der føltes som en evighed, hvor jeg forsøgte trøste ham, “proppede” jeg igen yngstemanden i ladcyklen,
og lukkede mine øjne indeni 😶‍🌫️

Måske du kan se filmen for dig?

Den er ikke særlig pæn.
Men den er virkeligheden 💛

Og selvom jeg er forældreterapeut med en kandidat i pædagogisk psykologi, så er jeg også bare mor.

Skældud er aldrig ondskab, men et råb om hjælp fra en overbelastet voksen.

Så næste gang du oplever en eftermiddag som min,
så øv dig i venlighed og selvmedfølelse overfor dig selv - i stedet for hammeren.
Vær venlig, akkurat ligesom du ville være, hvis en anden mor kom og fortalte dig om en sådan oplevelse.

Og så er reparation afgørende 🫶

Så da vi kom hjem “gjorde jeg undskyld”.
Fordi det genskaber trygheden,
når man har været skrap,
hævet stemmen eller reageret hårdt.

Og nogle gange skal vi sætte tydelige grænser, fx i forhold til sikkerhed når et barn cykler ud på vejen. I det sekund kan barnet få en følelse af,
at forbindelsen mellem jer bliver brudt.
Men når du reparerer, viser du:
”Jeg er her stadig. Du er stadig elsket”.

Og det lærer dit barn, at:
- det er okay at fejle.
- man kan sige undskyld og
- man kan finde tilbage til hinanden igen.

Det er vigtige livskompetencer 🔥

Derfor har jeg skabt forløbet Mødre i balance ✨

Fordi jeg ved hvor svært det er, når følelserne først tager over.

Mødre i balance er et selvkærligt forløb for mødre,
hvor vi særligt arbejder med det sted, det hele starter: selvregulering og samregulering, fordi det er forudsætningen for at ændre dine uhensigtsmæssige reaktioner.

“For du kan ikke stoppe dig selv i at skælde ud, hvis du ikke kan stoppe dig selv midt i det”.