4 STEPS til at få dit barn til at lytte første gang

1. Skab kontakt

Når der opstår en konflikt med vores barn,
har vi næsten altid en PLAN i hovedet:

👉 Vi skal ud af døren
👉 Vi skal spise
👉 Eller vi skal i seng

Problemet er… at børn er impulsstyrede, fordi deres frontallapper ikke er færdigudviklede, og derfor er de, i det, der er spændende for dem: skærmen, legen, spillet…

Og det betyder, at dit barn ofte står et helt andet sted end dig, når et skift er på vej.

Så længe vi bliver oppe i vores PLAN (det vi gerne vil),
så går vi direkte i kamp.


Fx da jeg sagde til vores yngste:
“Du skal slukke nu. Klokken er mange. Vi skal op og hente. Nu”.

“Vi må gå ned, før vi kan gå op”

Gå ned ad kontakttrappen og skab kontakt:
- Sæt dig så du er mindre end barnet (mindre konfronterende).
- Og brug 1 minut sammen med dit barn,
i det barnet er i gang med: ”Ej, må jeg se hvad du laver? Det ser sjovt ud. Hvad skal de nu?”

2. Stil kun 1 konkret krav

Drop lange forklaringer. Sig fx:

“Sluk skærmen - tryk på knappen”.

Jo mere du forklarer,
jo større risiko for modstand 🤭

3. Vær tålmodig

Giv dit barn lidt tid til at reagere på dine ord. Gentag ikke krav og stil ikke nye krav. Men giv tid. Brug alle dine kræfter på IKKE at sige noget, men vente og lytte. Tænkehjernen hos dit barn skal lige have gang i nogle helt andre nervebaner.

Hvis du taler videre, overtager du styringen igen - og så starter seancen forfra.

4. Hjælp barnet ved at sige “vi”

Når du siger “vi”, tager du ansvaret på dig og hjælper dit barn. Du træder tydeligt frem i dit moderskab og sætter grænser samtidig med du bevarer den trygge og kærlige relation.

“Jeg kan godt se, du synes Paw patrol er sjovt. Nu hjælper vi hinanden. (du finder fjernbetjeningen) Vil du slukke eller skal jeg slukke?”

(Kontakttrappen er et lille glimt af det,
vi arbejder med i mine onlinekurser her)

Søndagstip

Dit barn er ikke imod dig.

Dit barn er igang med at:
- mærke sin egen vilje
- mærke sin integritet: (handle selvstændigt uden at gå på kompromis med egne principper: Hvem er jeg? Hvad kan jeg?")
- og øve sig i at være et selvstændigt menneske.

Og på den lange bane giver det et menneske, der hviler i sig selv og står tydeligt frem som sig selv.

Men lige nu kan det være mega frustrerende,
og nok også derfor du er her.

Så næste gang du oplever en mega hård eftermiddag, så husk på:

Det er udvikling. Ikke modstand 💛

Forrige
Forrige

Sådan øger du din livskvalitet 💛

Næste
Næste

Når en 3 årig har besluttet sig…